Spring til indhold

Besøg på Center for Seksuelt Misbrug

Som socialordfører følger jeg løbende sager til dørs. Et af de områder, som jeg særligt har fokus på, er seksuelle overgreb overfor børn og de senfølger, som kommer. 

Derfor har jeg også været ude med en kritik af CSM, Center for seksuelt Misbrug, da de tiltrods for en meget stor ekstra bivilling ikke har nedbragt ventelisterne. 

Formanden for CSM, Palle Eli Jensen, så kritikken og inviterede mig på besøg. Vi drøftede, at ventelisterne endelig er på vej ned, fordi de medarbejdere, de har fået ansat, endelig har fået den opkvalificering og træning, som er nødvendig, når man har med overgreb at gøre.

 Det er langt mere kompliceret end andre former for traumer, fordi skyld og skam fylder så meget, at bare den mindste forkert toning af ansigtsudtryk eller forkert sprogbrug gør, at personen lukker i, og ikke fortæller hvad der er sket, eller hvordan det påvirker personen i hverdagen. 

Det er også paradoksalt, at jo mere fokus vi har på området, jo længere bliver ventelisterne. Det er jo både godt, for så ved flere at der er hjælp at hente og frustrerende fordi de så ikke kan få hjælp her og nu.

Det var et rigtig fint besøg, og jeg blev inviteret til deres samtalecafe om mandagen og glæder mig til at få lejlighed til at tale med brugerne.

Tags: