I denne uge har regeringen præsenteret sidste del af vores 10-årsplan for psykiatrien. Med 21 nye tiltag styrker vi psykiatrien bredt, fra tidlig forebyggelse til bedre støtte for socialt udsatte med psykiske lidelser.

Vi tilfører 2,6 milliarder kroner ekstra, og i 2030 vil vi have løftet psykiatrien med hele 4,6 milliarder kroner årligt i forhold til 2020.
Jeg har kæmpet for en styrkelse af psykiatrien. Som pårørende, engageret i psykiatrien og nu de sidste knapt seks år som socialordfører for Socialdemokratiet, har jeg kæmpet. Dette udspil er et vigtigt skridt på vejen til at sikre bedre vilkår for mennesker med psykiske lidelser.
Det er helt ærligt en kæmpe sejr, og jeg tillader mig at være glad på vegne af alle dem, der får glæde af planen.Du kan læse hele udspillet her: En stærkere psykiatri.pdf